Ladestander
Herlev Boligselskab har opstillet en ladestander til elbiler med to ladestik ved garagerne.
Ladestanderne kan benyttes af alle afdelingens beboere.
Hvis du ønsker at benytte en ladestander skal du dels have parkeringstilladelse til området og dels have en korrekt indstillet P-skive i forruden. Parkerings-tilladelse vil kun blive givet til beboere i Kirkehøj Kædehuse.
Hvis du ønsker en parkeringstilladelse, skal du tilmelde dig til Dansk P-kontrol ved, at oplyse navn, adresse og registrerings nr. på køretøjet. Dette kan gøres ved at sende en mail til kundeservice@p-kontrol.dk. Du vil derefter modtage en bekræftelse. Parkeringstilladelser bliver registeret på bilens nr. plade.
I tidsrummet 7-22 er det muligt at oplade sin hybrid- eller elbil i op til 6 timer ad gangen. Det er tilladt at benytte parkeringspladserne i tidsrummet 22.00 – 07.00 til opladning uden tidsbegrænsning i dette tidsrum.
Det er firmaet HomeCharge, som står for driften af ladestanderne. Læs mere om, hvordan du som beboer kan oplade din elbil eller plug-in hybridbil på ladestanderen ved hjælp af HomeCharge appen.
Prisen for opladning er dynamisk og følger strømpris pr. time inkl. alle gebyrer, tariffer og abonnementer i den pågældende time. Gebyrer og abonnementer justeres løbende over tid. I app’en kan den aktuelle ladepris pr. time ses for hver enkelt ladestander. Priser frigives normalt for 24 timer ad gangen.
Læs Herlev Boliogselskabs rapport om el-ladestandere, med gode råd til afdelingsbestyrelser om, hvordan de kommer videre med omstillingen til elbiler.